Slaget i Køge Bugt 1710

Christian_Gyldenløve

Christian Gyldenløve

Efter Niels Juels død i 1697 overtog en ganske ung søofficer ledelsen af den danske flåde. Det var den kun 19 årige Ulrik Christian Gyldenløve (1678 – 1719), søn af Christian V og Sophie Amalie Moth. Flåden var i god stand og i starten af 1700 blev den påny fuldt udrustet til at tage kampen op mod arvefjenden Sverige (Store Nordiske Krig 1700 – 1720).

På den tid var Sverige Østersøens stærkeste militære magt. Men alliancen med  Holland og England holdt ikke og Sverige stod alene. Danmark havde allieret sig med Rusland, Polen og Sachsen. Den russiske Zar og Frederik IV planlagde af overføre “6000 moskovitiske tropper”  med 130 transportskibe eskorteret af 45 danske krigsskibe fra Danzig til invasion af Sverige. I begyndelsen af oktober 1710 afgik en dansk-norsk flåde, som skulle ledsage  handelsskibene til Danzig for at iværksætte operationerne.

Undervejs mod Bornholm blæste en voldsom storm op og de 45 orlogsskibe samt de fleste af transportskibene blev tvunget til af gå tilbage i læ af Køge Bugt for at reparere stormskaderne. To linieskibe blev bugseret tilbage til København og en del af handelsskibene søgte til Danzig. Den 4. oktober sigtede den opankrede flåde i Køge Bugt indkommende skibe fra syd. Først troede man at skibene var resten af transportflåden som nu søgte tilbage fra Danzig mod København. Men hurtigt gik det op for Gyldenløve at skibene var en svensk flåde på 22 linieskibe og 4 fregatter og de havde kurs ret mod de danske skibe.

Huitfeldt_Ivar

Kommandør Iver Huitfeldt

Klokken 14:30 skød admiral Hans Wachtmeister på linieskibet Gotha Lejon (flagskib) de første bredsider mod Dannebroge under kommando af  den 45 årige nordmand Kommandør Iver Huitfeldt samt to andre linieskibe, Mars og Beskiermeren,. Disse havde som de eneste nået at gøre klar til kamp. Beskiermeren blev ramt om bagbord af en salve som beskadigede stormasten og fokken og den måtte trække sig ud af kampen. Resten af den dansk-norske flåde fik besked om at kappe ankertovene og gå til søs hurtigst muligt. Efter intens kamp brød Dannebroge  i brand. Det menes at det var tilbageslag fra en af skibets egne kanoner der havde antændt ilden omkring mesanmasten. Nu var andre svenske skibe nået helt frem og Dannebroge var på et tidspunkt i kanonduel med 12 svenske skibe.

Ilden på Dannebroge bredte sig hurtigt mens mandskabet fortsatte med at beskyde svenskerne. Iver Huitfeldt besluttede at smide ankeret for at forhindre det  brændende skib i at drive ind mod den øvrige flåde.  Efter yderligere  en times heftig kamp sprang Dannebroge i luften klokken ca. 16:00 og vragdele blev spredt over et stort område i Køge Bugt.

1710

Køge Bugt 4. oktober 1710 – kl. 16:00

 

Den øvrige del af den danske flåde undslap, men den voldsomme storm var i mellemtiden taget kraftigt til og begge linier var i vild uorden. Begge flåder indstillede kampen for at søge ly under kysterne. Et par dage senere afgik den svenske flåde tilbage til Sverige. Gyldenløve optog forfølgelse men han måtte den 7. oktober opgive under Bornholm. Den svenske flåde var da nået ind til Ystad. De russiske forstærkninger nåede aldrig at afskibe fra Danzig.

Svenskerne mistede bl.a. 2 linieskibe (Tre Kronor og Prinsessan Ulrika Eleonora) som begge gik på grund og antændtes af svenskerne selv, uden tab af menneskeliv. Af Dannebroges besætning på 550 danske og 40 norske sømænd overlevede kun 7 mand i en lille jolle og 2 mand ved at klamre sig til vragrester (der er delte meninger om besætningens størrelse idet der herskede megen sygdom; tallet 530-550 er nævnt flere steder). I de følgende dage driver ligene fra Dannebroge i land flere steder i Køge Bugt og en lille måned senere finder man 6 lig ved Olsbækken i Hundige, syd for København. Det ene lig genkendes på en ring som man ved tilhørte Iver Huitfeldt. Resten ligger stadig på bunden af Køge Bugt. 14 danske handelsskibe drev på land og blev afbrændt af svenskerne, uden tab af menneskeliv. Senere opsnappede svenskerne de resterende handelsskibe som kom sejlende fra Danzig. De danske blev afbrændt mens de (udenlandske) fik lov til at løbe.

Resterne i Køge Bugt er i dag fredet som krigergrav med generelt dykkerforbud omkring den. Mange af Dannebroges kanoner er bjærget og de kan bl.a. ses ved mindemærket for Iver Huitfeldt og hans besætning på Langelinie i København. Et af skibets ankre står ved Arresten på Nyholm i København.

Kommandør Iver Huitfeldt anerkendes for at have ofret sig for at redde den danske flåde under admiral Gyldenløve. En kort tid lå han i kapel i Holmens Kirke i København hvorefter hans lig blev overført til og begravet i Hurum kirke nær hans fødegård i Throndstad i Norge.

Denne forkortede skildring er skrevet af Søren Knud Nielsen under inspiration fra bl.a Wikipedia, Geocashing og Danish Navalhistory.