Fregatten Fides 1613 – 1644

1617 Eskorterede Fides Chr. 4. til Flekkerø i Sydnorge og retur til Varberg.

1618 I April transporterede Fides kongens sekretærer til Island og undervejs jagte den sørøvere og skibe på ulovligt fiskeri. Fra Island gik turen til Vardøhus på nord-spidsen af Norge (verdens nordligste fæstning hvoraf ruinerne stadig findes) og på hjemturen jagtede man igen sørøvere.

1620 I marts jagtede Fides sørøvere og fribyttere i Vesterhavet og i august hentede Fides kongen i Krempe ved Elben.

1624 I november deltog Fides i en styrke, der beskyttede salttransporterne fra Portugal til Norge.

1626 I maj konvojerede Fides handelsskibe fra Island til Færøerne.

1627 I maj visiterede Fides skibe på Elben og jagtede sørøvere i Nordsøen.

1628 I april gik Fides til Elben for at forsvare Gluksborg (stor dansk flådestation med kanonstøberier m.v.) imod en Hamburgs flådestyrke. 1631 Fra maj krydsede Fides mellem Island og Færøerne til den norske kyst i 4 måneder.

1635 I november var Fides admiralskib i en eskadre der overvintrede ved Flekkerø i Sydnorge.

1637 Lå Fides ud for Freiburg på Elben for at forhindre snyd med told.

1639 Fides kom til Bergen med 4 opbragte hollandske skibe.

1644 Den 1 juli deltog Fides i det berømte søslag på Kolberger Heide (stort søslag mellem 40 danske og 43 svenske orlogsskibe), hvor Chr.4 på Linieskibet Trefoldigheden mistede synet på det ene øje.

1644 Den 13. oktober deltog Fregatten Fides i slaget i Femern Bælt sammen med 15 andre danske orlogsskibe mod en sammensat svensk og hollandsk flåde på 43 orlogsskibe. Fides blev sammen med 11 andre danske skibe overmandet og indgik herefter i den svenske flåde fra 1645 indtil 1655.

Ovenstående tekst er kopieret direkte fra marinehistoriker Palle Nielsen – 2013 (oprindelse: Christian 4. s flåde af  Niels Probst)